Leder du efter de bedste Flensborg seværdigheder?

Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Den dejlige havneby Flensborg ligger kun få minutters bilkørsel fra den danske grænse, og den har ufattelig meget at byde på. Byen er i konstant udvikling, og den kan endda snart defineres som storby, idet dens indbyggertal nærmer sig 100.000. Mulighederne i Flensborg er uendelige, og der eksisterer endda et stort dansk mindretal i byen, som i mange år har været en del af det danske kongerige.

Sporene på det danske er ikke svære at få øje på, og tosprogede byskilte pryder byen hvor end, man ser. Flensborg er det perfekte rejsemål til din næste shoppingtur, weekendtur eller ferie.

Nørregade

Kulturtilbuddene i Flensborg er enorme, og der vil helt sikkert også være mulighed for, at du kan komme til koncert, teaterforestilling eller foredrag, mens du befinder dig i byen. Du kan finde alt fra jazzmusik, poetry slam og kaffebar i byen, og kort sagt er der ikke mangel på underholdende og fantastiske seværdigheder i Flensborg.

Midt i Flensborgs indre by kan du finde en af de kendteste Flensborg seværdigheder. Her ligger nemlig den kendte Nørregade (Norderstraße), hvis hyggelige caféer, små forretninger og dejlige arkitektur ikke er til at stå for. Det er også i Nørregade, at det danske mindretal er solidt placeret. På den måde kan du både finde det danske bibliotek, det såkaldte “Aktivitetshus” og meget, meget mere her. Her kan du også finde den kendte sidegade “Oluf Samson Gang”, som med sin brostensbelægning og flotte stokroser er en af de fineste gader i Flensborg.

For enden af Nørregade ligger det kendte naturvidenskabelige museum Phänomenta og den flotte port “Nordertor”, der nærmest fungerer som indgang til den hyggelige gågade. Kort sagt er Nørregade Flensborgs hjerte, og du vil ikke gå glip af at opleve denne kendte gade.

 

Skriv en kommentar