Sådan vælger du de rigtige skibriller

Sådan vælger du de rigtige skibriller

Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Når du skal på skiferie, er det vigtigt at have det helt rigtige udstyr med, som sikrer, at du får det optimale ud af din tur. På skiferien er det særligt vigtigt at have et par gode skibriller med. Når du skal vælge skibriller, skal du finde lige præcis dem, der passer til dit behov og som sidder godt på hovedet, samtidig med, at de skal passe til dit budget.

Brillens størrelse og ramme

Når du skal vælge brillens størrelse og ramme, er det vigtigt at finde et par, der passer til dit ansigt. Der skal være plads til skibrillerne mellem kanten af hjelmen og din næse, og med et bredt synsfelt, så du kan se mest muligt. De helt rigtige briller skal gå lige til kanten af hjelmen, samtidig med, at de sidder komfortabelt på ansigtet. Hvis du bruger briller, er det godt at købe et par skibriller som sikrer plads til dine briller indenunder. Hvis du skal købe skibriller med plads til briller under, kan det være en fordel at købe brillerne i en fysisk butik, så du har mulighed for at prøve dem inden køb.

Glassets farve

Alt efter hvilken tid på året du tager på skiferie på, er der forskellige behov i forhold til, hvor meget glasset skal beskytte dine øjne mod lys generelt og sollys. Skibriller med gule linser filtrerer blåt lys fra. De gule linser er velegnede til overskyet vejr, hvor de gør det lettere at adskille forskellige nuancer og fokusere. Derimod vil de føles meget lyse, hvis du tager dem på i høj sol. Skibriller med orange lys blokerer også for blåt lys. Derudover giver de god beskyttelse for øjnene på solskinsfyldte dage, hvor de sikrer et mere behageligt lys for øjnene. De orange linser kan også bruges på overskyede dage, dog er de gule glas at foretrække. Skibriller med brune linser er de mest optimale glas på solrige dage, hvor de sikrer øjnene mest beskyttelse. Til gengæld er de langt fra optimale på overskyede dage, hvor de hurtigt kan blive meget mørke. Inden du skal på skiferie, kan du med fordel tjekke vejrudsigten, så du kan medbringe de briller, der beskytter dine øjne bedst i det pågældende vejr.

Skriv en kommentar